Telliq

Det havde været usædvanligt regnfuldt i juni måned og derfor umuligt at komme i roemarken og luge ukrudt, ja umuligt var det jo ikke, bare spild af tid, det meste ville begynde at gro igen, så da solen endelig vendte tilbage, gik forvalterens ansigtsbarometer fra overskyet til smukt. Efter et par da

Det var blevet agurketid, sådan helt bogstavelig. Et lille jordstykke udenfor hækken til den egentlige urtehave var i foråret blevet gødet kraftigt, så hele bedet nu vrimlede med asieagurker. Der blev slæbt ind i store pilekurve, skrællet, skrabet kerner, saltet og kogt eddike/sukkerlage, så man næs

Ole og Poul hed de, tvillingerne. De var kommet til godset allerede som ti-årige arbejdsdrenge og nu var de i tredverne. Det hed sig, at det var noget af godsejerens familie langt ude, der ville af med dem hjemmefra så hurtigt som muligt, man skammede sig over deres intelligens – eller mangel på sam