Hun stirrer ind i skærmen, og læser sit svar en gang til, med spændingen lysende ud af øjnene. Han plejer først at svare tilbage efter en eller to dage. De har skrevet sammen i snart to uger, og han har ikke mistet interessen.
Hun skrev i starten, at hun har brug for tid, at hun ikke vil mødes før de har skrevet en del, om forventninger, grænser og hvad hun har lyst til. Det er hende der styrer spillet, det er hendes grænser der bestemmer. Men hun nyder den bydende og magtfulde tone han skriver med. Hun kan mærke han ved hvad han gør, at han er erfaren og respekterer hende.
Hun venter i spænding de næste par dage, tjekker ofte sin mailboks, og bruger en masse tid på nøje at overveje, hvilke sæt undertøj hun gerne vil have på. Han har skrevet han godt kan lide blonder, hofteholdere og strømper. Farve og type må hun bestemme. De har skrevet meget om grænser, hendes grænser. Hvad hun har lyst til, at han må gøre. Hun ved faktisk ikke hvad han tænder på. Jo altså, udover at dominere unge kvinder selvfølgelig. Hun ved han bor i København, at det skal foregå hos ham, og at han gerne vil betale togbilletten. Det sætter hun pris på, nu hun er studerende. Åh, svarer han ikke snart.
For hundrede sytten gang tjekker hun om der er svar. Ikonet lyser rødt ud mod hendes ansigt. Med let rystende hånd trykker hun, og svaret står klart og tydeligt på skærmen.
– Udmærket. Du er hermed inviteret til København, for at starte din oplæring som submissiv under min hånd. Jeg ser frem til at lære dig og din krop at kende.
De skriver lidt frem og tilbage, og bliver enige om den kommende weekend.
– Som en lille velkomstgave overfører jeg et beløb til dig, så du kan købe et sæt undertøj til weekendens fornøjelser.
Vent, det havde de ikke aftalt. Der skulle ikke være penge mellem dem. Hun var taknemmelig nok for togbilletten, og at hun måtte bo hos ham. Men pengegaver. Var hun så ikke en sugerbabe?
– Haha, nej min skat, det er absolut ikke det, det handler om. Jeg behøver ikke købe mig til kvinder…
Nyd din gave. Hvis du er sød, giver jeg også aftensmad mens du er her!
Hendes mobil brummer ved siden af computeren. Hun har fået en mobilepay notifikation. Kr. 2000,- What?! Nej, det er alt for mange. Hun kan ikke tage imod så mange penge til, til undertøj! Hende der plejer at købe undertøj i H&M.
– Selvfølgelig kan du det. Jeg sender det jeg har lyst til, og du tager imod og siger tak, forstået?
– Ja, tak.
– Tak?
– Tak Herre.
– Det var bedre. Vi ses fredag aften.
Hendes fingre glider hen over rækken med blondeundertøj. Hun er gået i Change, da hun ville kunne købe flere sæt for kr. 2000,- i H&M. Gud, hun har aldrig købt undertøj for så meget.
Hun finder et smaragdgrønt sæt, med let push up, ikke for meget, det har hun ikke brug for. Underbukserne bliver et par der fremhæver hendes runde baller. Alle de timer i løbeskoene i skoven, så skal røven også vises ordentlig frem. Hun finder en hofteholder i samme farve, og et par sorte strømper. Det bliver 1899,- Pyhh, nå, men så giver han vel også en kop kaffe!
Togturen fredag eftermiddag tager overraskende kort tid, men hun kan heller ikke tænke på andet end hvad der måske skal ske. Hun har faktisk ikke nogen anelse om, hvad der skal. Hun har fået en adresse. Den ligger ude på Amager. Amager, er det ikke sådan lidt et luset område? Ej, hvad ved hun, Odense kan jo også vise sig fra sin bedre side.
Hun får en lille gåtur fra busstoppestedet, ned ad gaderne med udenlandske forretninger og skumle sidegader. Googlemaps leder hende ind i et nyt område, med alléer med høje smukke træer. Husene ændrer fuldstændig karakter, til nogle store kolosser med dyre biler i indkørslerne. Hun stopper op foran et stort sort hus. Stort er ikke ordet, det er kæmpe. Og bilen. Hold da kæft. Der holder en Porche Cayenne. Dem har hun set før. Men ikke modellen Turbo GT. Men den ser dyr ud.
Hun går langsomt op af trapperne. Tager fat i dørhammeren, et løvehoved i messing. Det overrasker hende pludselig ikke. Beskeden lød på Bank 3 gange, ikke mere. Kig ned i jorden. Ingen øjenkontakt på noget tidspunkt. Hun står og tripper i en evighed ude på trappen. Men hun må ikke banke på igen. Pludselig lyder der et klik fra låsen. Håndtaget går ned og døren åbnes. Hun kommer med et lille gisp. Nu sker det!
– Kom indenfor. Tag skoene af og sæt dig på knæ.
Hun træder ind i gangen, løsner sine sko og træder op på reposen. Døren bliver lukket og låst bag hende, og hun mærker ham lige bag sig. Gud, hvad er det hun er gået ind til? Hun står midt i en fremmed mands hus, fuldstændig i hans magt. Hun fyldes af en blanding af let frygt og spænding. Den helt rigtige blanding. Hun har endnu ikke fortalt ham at hun tænder på at føle sig lidt bange.
– Ned på knæ!
Hun kigger ned på trægulvet, og da mærker hun den. Følelsen af underkastelse. Den kommer skyllende ind over hende, som en kæmpe opslugende bølge, der trækker hende ned i en behagelig turkis og silkeblød omfavnelse. Hun falder i én glidende bevægelse ned på knæ, og lader sine hænder lande på knæene, og bøjer hovedet.
– Imponerende. Det har du vist prøvet før. Meget tilfredsstillende.
Han går op forbi hende, og videre ind i rummet ved siden af. Han er væk i mindst et minut, men hun har fuldstændig mistet tidsfornemmelsen. Han kommer tilbage og stiller sig ved siden af hende. Lægger en hånd på hendes hoved og stryger hånden ned af det lyse bølgende hår. Han bøjer sig ned og snuser til hendes hår.
– Ingen duft, det er anderledes. Men det kan jeg godt vende mig til. Rejs dig op, siger han med sin dybe bydende stemme.
Hun får kuldegysninger af at høre hans stemme. Den er fuldstændig som hun havde forestillet sig. Hun mærker hun bliver våd, bare ved lyden af hans stemme. Han går rundt om hende, betragter hendes påklædning og kroppen under. Det er midt i august, så hun er har taget korte jeansshorts på, og en hvid blonde t-shirt med en lilla top under. Indenunder har hun det grønne sæt blondeundertøj, men hun har ventet med hofteholder og strømper. Hvilke blikke hun ellers ville have fået i toget!
– Gå ned af trappen og til venstre gennem døren.
Hun rejser sig forsigtigt, og går ned af trappen, mens han følger tæt efter. De er på vej ned i en kælder. Hun smiler indvendigt, da kælderen er lys og fin med glatte fliser på gulvet og billeder på væggene. Hun havde måske nok forestillet sig en mørk og skummel kælder, parat til alle mulige perverse udskejelser.
Neden for trappen får hun et blidt puf i ryggen, mod en dør der står åben. Hun går ind i værelset, og kigger sig forsigtigt omkring. Rummet er ikke ret stort. I den ene side står en lille seng og en lænestol, men den anden side er næsten bar. Der står en reol med ensfarvede sorte kurve. Men et stort stykke er bart. Eller næsten. Fire steder stikker kroge ud af væggen, og foran ligger et tæppe. Hun gyser af spænding.
– Sæt dig på knæ på tæppet.
Nede på knæ studerer hun sine hænder, uden én eneste tanke i hovedet, kun fornemmelsen af ham i det lille kælderrum. Hans tilstedeværelse fylder rummet ud og gør nærmest luften tyk. Han går lidt omkring, tænder stearinlys og roder med de sorte skuffer. Lidt efter kommer han over og stiller sig direkte foran hende. Hun ser ned på hans blankpolerede lædersko og sorte bukseben. Han er garanteret en forretningsmand af en art. Tanken gør hende mere våd, og hendes vejrtrækning stiger. Hun løfter hovedet en anelse, og stirrer direkte ind i hans skridt. Bag buksestoffet kan hun se en stor bule. Han er slet ikke så upåvirket og kølig som man skulle tro.
– Rejs dig op, men bliv ved med at se ned i gulvet. Hvis du kigger på mig, vil du blive straffet efter min vurdering.
Hun rejser sig op, med blikket stift rettet mod gulvet. Det er lige før hun har lyst til at se op på hans ansigt, bare for at finde ud af hvilken straf hun vil få. Men hun tør alligevel ikke. Hun skal nok blive straffet, det er hun sikker på.
Han griber fat om hendes ene håndled og lægger en lædermanchet om. Låser den langsomt med stærke fingre. Lidt efter har hun en lædermanchet om begge håndled og ankler. Han fører hendes hænder op til krogene i væggen og klikker hende fast.
Med en sikker bevægelse skiller han hendes ben ad, bøjer sig ned og klikker hendes ankler fast til de sidste kroge. Han retter sig langsomt op og med en varm hånd stryger han blidt håret væk fra hendes ansigt.
– Skal vi begynde?