Jeg glæder mig i denne tid,
Nu falder julesneen hvid,
Så ved jeg julen kommer.
Ja, sådan starter en sød julehistorie jo, og kunne vel være starten på en julehistorie fra MistressNelle og Peter Fantacy i en hyldest til julen og eventyret. Men måske alligevel ikke, lidt for sukkersødt måske …
Fede Lasse var død, for nu at begynde med begyndelsen. Der var ingen tvivl om, at Fede Lasse var død. Begravelsesattesten var underskrevet af præsten, klokkeren og bedemaden …
Ja, det er den helt rigtige begyndelse til Et Juleeventyr.
Egentlig kunne det vel ikke overraske nogen, at Fede Lasse tog billetten forholdsvist tidligt. Mængden af øl og røde pølser havde for længst udkonkurreret enhver tanke om hygiejne eller motion.
Om det er et rigtig Juleeventyr eller ej, kan vel diskuteres, men Lasse valgte ihvertfald – mere eller mindre frivilligt – at tage billetten, den 23. December. (Af alle dage!)
Og som det vel næsten er tradition, havde regnen silet ned det meste af ugen op til, uden udsigt til at stoppe foreløbigt.
Gaderne var udsmykket med ækelt udseende falsk gran og julestjerner til den store guldmedalje.
I en sidegade, hvor det pænere borgerskab sjældent satte sine ben, men byens slemme drenge kom, så snart de kunne gå, lå et lille værtshus. Et lille værtshus der hed Mågen, og åbnede man døren, hvad der ikke kunne anbefales, blev man mødt af en mur af indelukket luft med en duft af spildte ølsjatter, gamle mænd og på den tid af året også vådt tøj, der snarere lugtede af våd hund, for dem der synes om den duft.
Dem der sad derinde var hvert tilfælde vant til den og ænsede den ikke. Og gik man videre ind, hvad der da slet ikke kunne anbefales, ville man se Mr Inkasso siddende, snarere hængende over en baren med en stor fadøl og en lille sidevogn. Så langt så godt, altså en helt almindelig dag på Mågen. Det kunne være Lillejuleaften, Påskesøndag, man så ikke alt for alvorligt på lukkeloven, eller en helt almindelig tirsdag. Men alligevel var noget anderledes.
Om det var duften af nelliker fra gløggen eller lyden fra storskærmen, der på repeat viste Fede Lasse, der med din grotesk fede pik og tykke vom gennemkneppede The Bitch i røven var ikke til at sige. Eller jo, det måtte være duften af gløgg for hardcore porno på storskærmen var ikke uvant og heller ikke klientellet af gamle stoddere, der heppede højlydt når The Bitch klynkende hver gang pikken blev banket helt i bund. Som om hun ikke var vant til at blive røvpulet og gerne på reality TV i den bedste sendetid. Men det er jo en anden historie og slet ikke et juleeventyr.
I dag holdt Mr Inkasso gravøl for sin altid tro væbner. I virkeligheden var alle andre ligeglade, men når der var gratis fadøl hædrede man da gerne gamle venner. Måske havde Mr Inkasso ikke mange venner men han havde i hvert rigeligt med penge og de strakte langt på Mågen, hvor man yderligere – hvis man kendt ejeren eller bare Chefen, som han blev kaldt – fik en momsrabat på tyve procent.
Gløggen blev dog ikke rørt, men klokken var jo også kun elleve om morgenen. Man startede gerne tidligt på Mågen. Man skulle jo helst kunne få lidt ud af dagen.
Timerne gik, den ene øl blev til en mere og den ene sidevogn blev også til en mere. Og hver gang en blev bundet, løftede Mr Inkasso glasset kiggede op ad mod himlen og sagde højt.
“Skål du gamle,” og tænkte samtidig, “hvem skulle tro at højdepunktet i dit liv skulle blive – i bogstaveligste forstand – at tage røven på en silikone pumpet reality-TV star blogger. Du må have gjort dine forældre stolte.”
Hvorfor han ikke også sagde det sidste højt kan man ikke sige, for klientellet ville helt sikkert have jublet og på ingen måde være forargede. På det punkt var Fede Lasse alles helt, og havde nået mere end de fleste. Hvorfor han kiggede opad og ikke nedad med resten af Fede Lasses liv i erindring kan måske virke uforståeligt for de fleste. Men udover et par små dumheder havde Fede Lasse faktisk været en god og loyal ven, og det måtte vel også tælle når det store regnskab skulle gøres op.
“Det er på tide at gå hjem.”
Mr. Inkasso så op i Chefens ansigt, der kiggede næsten bekymret på ham.
“Du behøver ikke betale. Den står på min regning.”
Det var noget nyt. Chefen måtte være oprigtigt bekymret, for normalt var han ret striks med ubetalte regninger. Det var faktisk Mr. Inkassos levebrød at sørge for at de blev betalt. Ikke noget særlig ærværdigt arbejde, snarere tværtimod. Men han var god til det og det gav brød, men mere øl, på bordet .
Mr. Inkasso rejste sig, greb efter sin frakke og stavrede ud ad døren, mens han forsøgte at få armene i ærmerne. Tydeligvis ikke nogen nem opgave. Regnen væltede ned og gjorde ham på få øjeblikke gennemblødt da han havde opgivet at få frakken på. Det var simpelthen for kompliceret.
Han rystede af kulde og gik de få meter hen til sin opgang til lyden af bjældeklang og ho ho ho fra gaden ved siden af. Han fægtede med armene som en gammel alkoholiker. På forunderlig vis fik han både gadedør og sin egen dør op.
“Klink klink klink”, lød det fra stuen nærmest som fra en jernkæde..
Bare hallucinationer. Jeg må virkelig stoppe med at drikke, i hvert tilfælde om formiddagen tænkte han mens han skænkede sig en solid whisky. Han satte sig i en lænestol. Whiskyflasken i den ene hånd, glasset i den anden og med en ligegyldig mine, stirrede ham tomt ud i rummet og drak en slurk whisky, først af glasset, så fra flasken. Altså i morgen og nu var det jo også blevet eftermiddag. Siden han og Tøsen havde forladt hinanden på en villavej for hvad der syntes evigheder siden, havde han drukket tættere og tættere.
Han vågnede med et sæt, da den tomme whiskyflaske ramte gulvet. Om det var den hule lyd af flasken der havde vækket ham eller noget andet, var han kortvarigt i tvivl om.
Regnen silede endnu ned og gjorde natten, om muligt, endnu mørkere. Hans øjne flakkede mod ovnuret og han brummede irriteret. Det blinkede. Så havde det måske endda tordnet. De gamle bygninger her, havde ofte udfald i strømmen, når det tordnede.
Han rejste sig fra stolen og kiggede kortvarigt ud af vinduet, byen var oplyst af den ækle julepynt og et sted i gaden, blev en tonedøv udgave af ‘Kender du den om Rudolf’ fremført af en drukkenbolt.
Han kneb øjnene i. Whiskyflasken var tom. Helt tom. Og det var fandme også den sidste flaske. Han sparkede irriteret til flasken, der rutsjede hen over gulvet og knaldede højlydt mod væggen.
Hmf! Han nikkede tilfreds af den møgflaske. Så kunne den fandme lære det. Der måtte en ny flaske til.
Nede på gaden, på vej mod den lille kælderkiosk for enden af blokken, gik han klistret op af husmuren, for at få en form for læ, mod regnen. Men på mindre end ti meters gang, var han gennemblødt. Gid fanden havde regn. Og jul, han skulede efter dekorationerne over ham og skumlede arrigt, da han foran døren til kiosken, fandt sig selv, ansigt til ansigt med en lille fed kravlenisse.
Han brasede ind i lokalet og den halvsovende ekspedient hoppe forskrækket op bag kassen.
“WHISKEY!” Kommanderede han og den unge mand tog famlende en flaske op og satte på disken.
“Hvor meget?” Hvæsede han.
Ekspedienten stammede beløbet ud og fik et par sedler smidt i hovedet.
“Ønsker du at donere et mindre beløb til vores julehjælp?” Ekspedientens øjne flakkede uroligt rundt, mens han pegede på en lille krukke med småpenge, på disken.
“GU’ FANDEN VIL JEG EJ, DONERE EN SKID. I KAN KRAFTEDME RENDE MIG, MED JERES JUL OG ALMISSER!”
Så tog han whiskyen og stampede ud af butikken og hjem. Knap inde af døren og ude af skoene, gled de våde strømper på det glatte trægulv og de næsten to meter meget beruset mand, faldt så lang han var og trods forsøg på at gribe ud, flagrede armene kun forvirret omkring ham, indtil han ramte gulvet med et ‘dunk’ og slog hovedet i gulvet.
“Ebe …” hørte Inkasso fra det fjerne. Lyden kom nærmere og blev højere, “Ebenez …”
“Ebenezer,” langsomt blev Inkasso revet ud af drømmene, da der blev rusket i hans arm. Hvem fanden kendte hans mellemnavn. Det var ikke lige ligefrem et man skiltede med og Inkasso havde aldrig brugt det.
Langsomt åbnede han øjnene, og det syn der mødte ham fik ham til være sikker på, at han stadig sov og at mareridtet fortsatte. Lige foran ham sad Fede Lasse i skrædderstilling som en anden Buddha i bar overkrop. Om han var helt nøgen var ikke til at vide, da hans fede vom dækkede for. Ja, Inkasso ville faktisk helst ikke vide det.
“Kom vi har travlt,” sagde Fede Lasse i det samme som et bornholmerur slog Hvad skete der. Jeg har sgu da ikke et bornholmer nåede Inkasso at tænke. Men omvendt var Fede Lasse jo også død kort forinden. Det måtte være en drøm.
“Jeg har noget, som jeg skal vise dig.”
Inkasso kiggede ned ad sig selv og åndede lettet op. Han var i det mindste ikke nøgen i drømmen. For han var fortsat fuldkommen overbevist om, at det var en drøm, eller måske delirium, men det kom vel ud på et. Fede Lasse rejse sig. Inkasso så, at han heldigvis havde boxershorts, mens han selv rejste sig slingrende.
“Du har sovet i mange timer, klokken er 3. Nåh, ja. Jeg glemte, at fortælle at i løbet af natten får du besøg af et par gutter mere. Det er vist noget med, at det ikke er for sent for dig. Har sgu aldrig været så god til at huske. Men du finder ud af det,” sagde Fede Lasse og greb Inkassos håndled.
“Hør her Inkasso, du lever livet én dag af gangen, det gør vi alle sammen. Eller gjorde. Men det holder sku ikke mester! Du er på vej ned at en farlig sti. Og helt ærligt ik? Det ønsker du ikke!”
Inkasso kiggede sig forvirret omkring. Fede Lasse åbnede køleskabet og trak en rest pizza ud, som han begyndte at æde, mens han kiggede på inkasso.
“Du er en klog mand. Du kender rumlen med tre spøgelser og selvindsigt. Du får kun den ene chance for at gøre en forandring!”
Så var Lasse væk. Den tågede fornemmelse i rummet forsvandt og Inkasso blev I tvivl om hvorvidt han lige havde drømt.
Han rejste sig og begyndte at svæve gennem rummet. Ved hans side dukkede en kvinde frem. Omkring hans egen alder men betydelig mere velholdt. En smuk skabning, med klare øjne og gyldent hår, der ligesom trickede et eller andet i ham.
De blev omsluttet af mørket fra før og Inkasso følte han fløj eller snarere hvirvlede afsted mens. De befandt sig ikke længere i Inkassos lejlighed men uden for en stor villa.
“Jamen, det er sgu da …,” nåede Inkasso at sige inden han blev afbrudt af kvinden.
“Kom lad os gå ind. Det er altså koldt udenfor,” hvorefter hun begyndte at gå op ad trappen til den store hoveddør. Først nu bemærkede Inkasso sneen lå højt omkring. Alle lyde var dæmpede.
Inkasso havde forventet at hun brugte dørhammeren eller i det mindste tog i dørhåndtaget, men hun gik lige ind gennem døren, som var den luft. Inkasso tog et par skridt op. Det var ikke et hus han ønskede at genbesøge, men havde en fornemmelse af, at han ikke rigtig havde noget valg. Han greb i dørhåndtaget men den gled direkte gennem. Der var intet at gribe, hånden gled direkte forbi. Nåh, det er jo bare en drøm, tænkte han og tog et skridt frem, mod døren. Han lukkede alligevel øjnene og forventede ansigtet smadret mod egetræet. Intet skete. Han stod i hallen, hvor kvinden kiggede grinende på ham, hvorefter hun vendte sig og gik op ad den ene trappe der førte fra hallen op ad mod overetagen.
Lyden fra I’ll Be Home For Christmas og den lettere kvalme duft af gløgg omgav Inkasso. Han havde helt glemt, at det var jul og rent faktisk, siden han var en lille dreng, havde han hadet julen. Hand vidste præcis, hvornår glæden var blevet vendt til afsky, og dette hus spillede en stor rolle.
De var kommet op på førstesalen, og stod nu foran en ny dør. De kunne høre fnis og latter blandet med den umiskendelig stemme fra Lionel Richie. Inkasso havde allerede da han var ung hadet sødsuppen men nu forbandt han dem faktisk med en smerte han aldrig havde mærket siden.
“Nej, jeg vil ikke,” sagde Inkasso. Han vidste ikke hvad der ventede ham på den anden side, men han havde en fornemmelse.
“Jo, ellers bliver det her altså aldrig et rigtigt juleeventyr,” sagde kvinden og gik igen bare gennem døren. Inkasso gik efter. Han stod nu i et teenage værelse. Der var duft af røgelse, hvem fanden brugte røgelse. Jo, nu huskede han det.
Han kiggede på kvinden. Hun nikkede energisk.
Hun havde haft det med som en gave fra hendes studietur i Nepal og elskede duften. På sengen halvt sad, halvt lå to mennesker. Ikke afklædte men bestemt heller ikke påklædte.
“Hold da kæft mand, hvor var vi unge,” udbrød hun, med armene solidt placeret mod hver hofte.
“Hold kæft,” hvæsede Inkasso.
“Bare rolig, de – eller skal jeg sige du og jeg – kan ikke høre os.”
Og ganske som hun sagde. De bemærkede intet, men var fuldkommen optaget af hinanden.
Inkasso stirrede på scenariet foran ham. Hun var så ung og smuk, så uskyldig. Han selv var uvidende og kejtet, men kun nok til at det virkede på pigerne dengang. De glade grin og fjollerierne under dynen fik ham til at smile. Men minderne om hvad der snart ville ske, forvandlede smilet til en vrissen og han slog blikket over på spøgelset ved sin side.
“Hvad er vi her for?”
Hun smilede, mens hun lagde hovedet på skrå.
“Vi må jo starte ved begyndelsen. Og det er her. Lige nu, dig og mig, i den seng. Det er begyndelsen!”
Inkasso kiggede fra hende til sengen med de unge elskende igen og igen.
“Begyndelsen på hvad?”
“Din død. Måske ikke fysisk. Men noget dybt inde i dig døde den dag. Lige her.”
Inkasso sagde ingenting. Han gispende og tillod sig at iagttage de to unge elskende i sengen, der kejtede som de var, endelig havde fået smidt tøjet. Inkasso huskede tilbage, kunne mærke mærke følelsen vende tilbage til kroppe af det nye og spændende. Det man som dreng kun turde drømme om, når man rev den af til pornobladene under dynen, det man nu endelig skulle opleve. Men han huskede også noget var gået endelig i stykker den dag, selvom han måtte have fortrængt det.
Kvinden stod ved siden af ham og fulgte nysgerrigt med scenariet på sengen. Han vidste ikke, at hun også huskede hvert sekund og hver berøring, men også endnu tydeligere, det er skulle følge efter.
“Jeg kan huske, hvor kejtet jeg følte mig. Hvordan jeg var bange for slet ikke at kunne leve op til alt det du havde prøvet,” sagde hun drilsk smilende.
“Havde prøvet. Jeg var sgu’ et espeløv af nervøsitet,” Inkasso slog en hæs latter op, som også afslørede den klump han havde i halsen. Dette var så uskyldigt, hvor han dog længtes tilbage til lige dette sekund og fortsatte, “det var jo kun pral mellem drenge.”
Hvor Inkasso huskede praleriet, alle dem man havde kneppet, hvordan man havde gjort det, i hvilke huller, hvor længe man kunne holde, at alt under to timer var sjusk. Og man troede på de andre, mens man selv lystigt digtede i ens mindreværd.
Han kiggede på sengen, dynen var gledet helt væk fra de nøgne kroppe, og den unge Inkasso havde ladet sine kys bevæge sig ned til pigens bryster, hvor tungen kredsede om brystvorterne, hvordan de spændtes, og hun stønnede. Inkasso huskede, hvordan han slet ikke havde vidst hvad han skulle gøre ved dem, men at spændstigheden og gåsehuden måtte være tegn på, at han gjorde noget rigtigt.
Som om kvinden ved siden af ham havde læst hans tanker sagde hun:
“Skal jeg være ærlig, så tror jeg mest at det var kulden. Alt dit savl gjorde det lidt koldt.”
Hun drillede ham.
“Stop, stop. Du skal bare …,” Inkasso trådte et skridt frem mod parret på sengen nærmest som en skolelærer. Han mærkede en hånd blidt på sin arm.
“De kan ikke høre dig. De … eller du … må selv lære det. Og skal jeg være ærlig efter hvad jeg hører. Så har du lært det ret godt..
Han vidste ikke, om hun stadig drillede, men da han kiggede på ansigtet, smilet, med øjne næsten lidt medlidende, vidste han at hun mente det. Men hvorfor medlidende, tænkte Inkasso. Han vidste eller kunne jo heller ikke huske, hvad han skulle til at genoplive om lidt.
Pigen på sengen spredte sine ben. Hun tog blidt fat i den den unge Inkassos hår og skubbede ham nedad. Dengang havde han troet, at det var fordi hun var så tændt. Nu kunne han ikke lade være med at tænke på, om mere var for at slippe for hans lettere ubehjælpsomme biden og patten på hendes brystvorter. Han huskede hvor glat huden på hendes flade mave havde været, duften af hende, og den søde smag, da hans tunge endelig ramte hendes våde hævede skamlæber.
“Jo, jeg var skam også tændt,” næsten hviskede kvinden ved siden af Inkasso mens de begge kiggede intenst på deres yngre jeg’er foran sig, “jeg vidste bare heller ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Dengang.”
De så den unge pige lade hånden glide ned over maven på drengen og tage fat om pikken, der allerede stod spændt og stenhård. Han stønnede, da hun begyndt at spille den. De så, at han stak tungen ud, prøvende slikkede op i fissen på pigen. Hun tog håret og guidede ham lidt opad. Det gav et sitrende gib i hende, da tungespidsen ramte klistoris. Han begyndte at slikke hende, og hun stønnede let, spredte benene for at han kunne komme bedre til. Inkasso kunne huske, at han havde forsøgt at koncentrere sig alt hvad han kunne om bare at slikke hende, og ikke komme i hendes lille varme hånd. Det havde føltes vidunderligt. Var det ikke noget med at slikke alfabetet, huskede han at have læst i et Ugens Rapport. De så drengen tage hånden ned om pigens håndled og fjerne det fra hans pik.
“Gø… gør jeg noget forkert,” hun kiggede næsten bange på ham.
“Nej, det er alt for godt. Jeg vil ikke … du ved … endnu.”
Begge beskuerne smilede af de uskyldige unge.
“Skal vi så ikke … elske.”
Nu var det svært for dem ikke at grine og det var jo også ligegyldigt. De kunne intet høre.
Drengen rakte over mod bordet, og tog en lille pakke. Et kondom. Inkasso huskede 80’erne og hvordan AIDS havde skabt panik. At al sex involverede et kondom. Jo, han vidste godt at det også var vigtigt i dag, og at han aldrig gad. Han kunne næsten fornemme fingrene, der forsøgte at rive pakken op, hvordan de rystede. Hvor bøvlet det var at rulle på, når man samtidig var lige ved at komme. Det lykkedes.
Imens havde pigen lagt sig tilbage, spredt benene. Han lagde sig over hende, holdt om pikken og forsøgte at finde fissen. Det lykkedes ikke før pigen også tog om den, ledte ham til det rigtige sted og skubbede sit underliv opad og fremad, så hans pik gled ind. De stønnede begge og han begyndte at kneppe hende langsomt, og dybt.
Kvinden tog om Inkassos håndled. Han drejede hovedet og så hende i øjnene.
“Det var ikke helt skidt … for en begynder.”
Hun drillede ham stadig. De rettede igen blikket mod de unge, der nu stønnede højere. Pigen slog benene om ryggen på den unge Inkasso, der stødte pikken i bund, stønnede højt og kom. De kiggede lidt på hinanden med han lå over hende på strakte arme inden han bøjede sig ned og kyssede hende blidt. De kunne høre ham hviske:
“Jeg elsker dig.”
Der var en lille tåre i Inkassos øje mens han for sig selv hviskede.
“Jeg elskede hende virkeligt … ja, elskede dig”
Pigen skubbede til drengens skulder.
“Jeg skal altså lige tisse.”
Han rullede af, og hun greb hans t-shirt, trak den over hovedet, og rejste sig fra sengen. Pigen nærmest trådte ned i de minimale trusser og bøjede sig så forover på helt strakte ben, så de fik en udsyn til hendes lille stramme røv og og fisse samtidig.
“Hold da kæft, hvor havde jeg egentlig en lækker røv dengang,” sagde kvinden. Inkasso kunne ikke lade være med igen at lade elevatorblikket glide ned over kvinden og tænkte, at det havde hun stadig.
Pigen åbnede døren, stak hovedet ud og kiggede til begge sider ned af gangen. Så listede hun ud af døren. Nu vidste Inkasso, at han måtte stoppe hende, fryse dette øjeblik. Han greb efter pigens arm, men hånden gled gennem hendes krop som luft.
“Du kan intet gøre,” sagde kvinden ved hans side hæst. Nu havde hun også en tåre i øjenkrogen.
Et øjeblik stod de tavse begge to. Så greb kvinden hans arm og trak ham med sig ud gennem døren. Ja, gennem døren i bogstaveligste forstand.
“Nej,” protesterede Inkasso. Han vidste, hvad der ventede ham.
“Du skal,” og det var som om kvinden var stærkere end ham, selvom hun var langt mindre. Inkasso tænkte dog, at det jo allerede var en yderst mærkelig drøm, så hvorfor ikke også dette.
På gangen så de pigen liste, som for ikke at blive opdaget. Kvinden trak Inkasso direkte gennem hende. Det eneste han mærkede var en mindre ændring i luftens temperatur. De kom ind på et værelse. Inkasso kiggede rundt, selvom han selvfølgelig kendte det. Dog havde han kun sjældent været der, inden han var flyttet. Det var faderens domæne. Væggene var beklædt med reoler, som igen alle var fyldt med læderindbundne bøger. Der stod et stort maghoni-skrivebord, to dybe chesterfield lænestole stod foran bordet, en stor stol tronede bag og et mindre – også chesterfield – sofa arrangement i den anden ende af rummet omkring et lille skakbord. Vidste man ikke bedre ville man tro man var blevet placeret i en adeligs arbejdsværelse i attenhunderede tallets England. Inkassos far havde altid været været anglofil.
De hørte lyden af et toilet, hvor der blev trukket ud.
“Golddigger,” en stemme hvæsende på den anden side af værelsesdøren.
“Hv… hvad mener du,” det måtte være pigen der svarede.
Pigen væltende ind gennem døren til værelset og bagefter fulgte en stor mand. Hvis man ikke så efter kunne man tro, at det var Inkasso. Så man lidt bedre efter, kunne man se ansigtet ikke var helt så hærget som Inkassos var blevet gennem årene men også, at han var noget større. Måske ligefrem tyk. Han tårnede op foran pigen.
“Tror du, at du bare kan komme her og knalde dig til min søns, til vores penge.”
Han var vred, men den lettere snøvlende stemme afslørede også, at han var fuld. Han var tydeligt fuld. Skjorten var knappet lidt ned, en knap åben på maven, både slipset og bæltet løsnede.
Inkasso huskede hvordan faren var kommet fuld hjem fra firmaets julefrokost den aften. Firmaet han havde bygget op fra grunden, som han så ofte understregede. Han havde skændes med Inkassos stedmor, som vel var en af Nordsjællands trofæhustruer, tættere på Inkasso i alder end faren.
Hans far havde råbt frigide so efter hende, og hun havde svaret med, at han da bare kunne tage tilbage og kneppe den mær af en sekretær han havde, hvis han da ikke allerede havde gjort det.
Det var på det tidspunkt pigen og og den unge Inkasso var fortrukket op på Inkassos værelse. Han var desværre vant til det, men pigen havde været målløs, nærmest bange. Faren greb pigen og trykkede hende ind mod bordet.
“Hvad mener du, jeg elsker …,” stammede hun.
*Klask*
Længere nåede hun ikke før en lussing ramte hendes kind så hårdt, at hun tumlede om på gulvet.
Manden greb i lommen og smed et bundt sedler på bordet.
“Så må du også gøre dig fortjent til dem.”
Den eneste lyd i rummet var pigens snøften, og så lyden af en lynlås, der blev trukket ned.
Inkasso forsøgte, at fare forbi bordet og frem mod faren, men kvinden holdt ham igen tilbage og igen var hun stærkere.
“Du SKAL se dette.”
Fra den anden side af bordet så de to faren åbne bukserne og trække en tyk fed pik frem. Endnu ikke helt stiv men blodårene stod allerede tydeligt frem. Pigen sad som forstenet, fortrak ikke en mine.
“Jeg var i chok. Jeg var kun 15 år, havde aldrig … ” forklarede kvinden ved siden af Inkasso mens hun nærmest kærligt holdt hans hånd.
Faren klaskede pigen i hovedet med pikken, greb hendes hår og skubbede hovedet bagover så hun kunne se op i hans forvrængede ansigt. Hun gjorde stadig intet.
*Klask*
Endnu en hård lussing ramte pigen, som nu nærmest i trance åbnede munden. Inkasssos far pressede, ja nærmest hældte den tykke pik ind mellem pigens læber, greb hendes nakke og trykkede til. Han stønnede mens en tåre trillede ned af hendes kind. Om det var fordi hun ikke kunne få luft eller af fornedrelsen kunne de ikke se. Sikkert begge dele. Inkasso vidste, at han ikke kunne andet end se på, gennemleve sit livs mareridt igen men nu på nærmeste hold. Farens pik måtte være vokset, for pigen hostede og snottede idet han begyndte at kneppe hendes mund. De kunne tydeligt se, den var blevet stenhård hver gang han trak den ud, glinsende af pigens spyt og savl. Flere gange trykkede han den helt i bund i hendes hals og holdt den der, mens han svejede, fuld som han var. Pigen kæmpede for luft, slog faren på lårene inden han igen trak pikken ud, så hun kunne få lidt ilt ned i hendes desperate skrigende lunger.
Faren trak sig helt ud, greb igen pigens hår og flåede hende op. Inkasso og Kvinden så hende stå foran dem, så direkte ind i hendes skræmte ansigt. Så tæt på, at de ville have kunnet nået hendes ansigt, aet hende, tørret tårene væk. Faren der stod lige bag hende, skubbede hende forover, trak t-shirten lidt op, greb en papirkniv på bordet og skar trusserne i stykker. Selvom de ikke kunne se det, vidste de at faren lod sin pik kører mellem hendes skamlæber.
“Please, jeg bruger ikke … jeg vil ikke være gravid,” hviskede hun næsten uhørligt men åbenbart nok til at Inkassos far hørte det selv i hans blanding af fuldskab og liderlighed.
“Hvad, jeg skal sgu ikke have en horeunge med dig, betale til dig i årevis.”
Han stod som forstenet et sekund, så rettede han sig, greb om pikken og løftede den lidt op.
“Og du skal sgu ikke vække hele huset med dine skrig.”
Faren tog trusserne, proppede den ind i pigens mund. Hun var fortsat som i trance. Hvorefter faren trak slipset over hovedet og strammede det om munden og nakken, så hun ikke kunne spytte dem ud. Og så stødte han til. Brutalt pressede, nej bankede sin stenhårde tykke pik op i pigens uforberedte røv. Kun hendes eget savl hjalp lidt. De kunne ikke høre hendes skrig, der nærmest forstummede i gaggen, det lød nærmest blot som en stønnen. Men de så det i hendes ansigt, i de kramper kroppen gjorde da pikken trængte fordi den spændte ringmuskel, da pikken bankede helt op.
Og så begyndte Inkassos far at kneppe sin søns uskyldige kæreste hårdt og brutalt i røven. Hans ansigt glinsede af fuldskab, liderlighed men ligeså meget af magtbegæret, at kunne bestemme over alt. Det var i virkeligheden det er der tændte ham. Pigens ansigt var forkrampet, tårerne trillede, smerten men ligeså meget fornedrelsen sås tydeligt i hendes nærmest døde øjne.
“Hvorfor skreg jeg ikke, gjorde modstand i starten. Det ville have stoppet det inden det var begyndt?” spurgte kvinden stille og svarede selv, “Jeg ved det ikke, jeg var i chok. 15 år havde lige startet mit seksuelle liv og så befandt jeg mig i en situation, hvor min kærestes far kneppede mig i halsen og så røven. Det var uvirkeligt, jeg var forstenet.”
Det føltes som evigheder, hvor faren igen og igen bankede pikken dybt op i pigens røv. Han nærmest brølede og mens pigens skrig lød mere som støn og klynk bag stoffet, Han var fuld, kunne holde længe. Måske havde han kneppet sekretæren til julefrokosten. Måske føltes det blot som evigheder for kvinden og Inkasso. Så hørte det de døren blive åbnet, og flyttede blikket fra sceneriet som på en gang var uudholdeligt men samtidig bandt dem.
I døråbningen stod den unge Inkasso, i boxershorts med et vantro udtryk i ansigtet, der langsomt forvandledes til et forstenet ansigt. Det udtryk den ældre Inkasso så ofte havde, som var det blevet mejslet i hans ansigt den dag..
“Jeg … jeg troede. Jeg kunne kun se min far stå og kneppe dig, pengene på bordet, dine støn. Jeg troede det var støn. Jeg troede min far igen havde … fået hvad han ville, sin vilje med sine penge. Ødelagt alt med sine penge. Som altid,” hviskede Inkasso stille.
De så drengen vende sig og gå væk.
I det samme stødte faren ekstra hårdt op, brølede sin udløsning ud i rummet mens han tømte sin pik, sine nosser, hans tykke klistrede sperm dybt i den unge piges ødelagte tarm.
“Din far ødelagde ikke kun noget i dig den dag. Han ødelagde også mig, i min sjæl, i mange år fremover,” hviskede hun tilbage og klemte hans hånd hårdere.
Inkasso huskede, hvad der herefter var sket for sit unge jeg, selvom det var skete i en tåge af vrede og den form for ulykkelig kærlighed kun en første gangs teenageforelskelse kan føre med sig. Han var gået direkte til sit værelse, trukket i det allerede brugte tøj, der lå i bunke på gulvet, smidt tilfældigt tøj i en taske og på vej ud af hoveddøren, havde han grebet nøglerne til en af hans fars yndlingsting, hvis ikke han yndlingsting, helt sikkert mere end sønnen og hustruen, hans elskede engelske jaguar. Inkasso var naturligvis ikke gammel nok til et kørekort, men havde prøvet det tit og med automatgear gik det normalt problemfrit.
Men i sin ophidsede tilstand og det glatte føre var han kørt galt. Direkte ind i et træ. Der var ikke sket ham noget, men bilen var totalskadet hvad der frydede ham. Han havde grebet tasken fra bagagerummet, og var gået ind til den nærmeste by, bestilt en taxa og kørt direkte ind til centrum. Han huskede, at det ikke havde været let af finde et hotel, men det var lykkedes på Hotel Absalon i Helgolandsgade, hvad der viste sig praktisk.
Han havde bestilt en flaske whiskey og en luder og blevet på værelset i 24 timer. Ikke en måde for et dreng, der lige var fyldt 16 år at holde jul. Han havde ikke siden set sig tilbage. Som kvinden havde sagt, han var død den dag.
Inkasso mærkede hånden havde flyttet sig til hans albue og blev revet ud af minderne.
“Det er på tide at tage tilbage.”
Han mærkede igen den hvirvlende fornemmelse og mørket omkring ham.