Jeg er braget gennem landet en fredag for at holde forlænget weekend med spæde 14-15 årige Alba og hendes mor, Catwoman, som jeg har hooket op med på det mørke net gennem de sidste tre-fire uger. Har købt adgang til billeder og live-streams af alt for unge Alba. Nu har jeg købt et rigtigt møde. Fysisk. IRL. I bilen ligger min Rains taske med plasticstrips, svensknøgle og sømpistol. Jeg har stiv pik og stiplede, skraverede idéer i mit sind om hvor meget smerte og lidelse jeg kan påføre mor og datter over 48 timer i deres afsondrede, hyggelige hus på landet nord for Horsens i det mørkeste Jylland.
MENNESKET LAVER PLANER, og Gud ler, for se mig nu, som jeg hænger her i deres ombyggede, ældre stuehus? I tortur-rummet, hvor de laver mønt på mænds begær og lidelser. Fanget og overrumplet som jeg blev, bogstaveligt talt, med bukserne nede i en kæmpe blind vinkel af teen blowjob, vin og pot. Strømpistol mod brystet & injektion i mit lår med en engangssprøjte. Bum. Færdig.
Og nu fucking hænger jeg her, fikseret med læder-manchetter fæstnet til kæder og et elektrisk spil og en død, enøjet mand der stumt græder blod fra en tom øjenhule bag en gennemsigtig plasticpose fastspændt til en fritstående stol med stift, opretstående ryglæn, boltet fast i gulvet otte meter fra mig.
FØRST TROR JEG ikke rigtigt på, at det sker, det her. Er groggy og tror jeg er fanget i en ond drøm, har røget for meget i mit køkken i København, fået noia-stener, men, så går Louise mod mig, mens hun ryger på en joint, puster røgen i mit ansigt, og jeg begynder at hoste, og noget siger mig, at jeg reelt oplever det, for jeg har ikke prøvet en så livagtig hoste nogen sinde før i drømme. Og så. Som for at understrege en pointe, eller nok mere fordi hun bare fucking kan, tager hun et tungt hvæs af sin joint, får tyre glød på, og uden varsel skodder den smukke, blonde, blåøjede 27-28-årige petite kvinde jointen mod mit bryst. Brænder igennem min blå skjorte.
Det vækker mig, om jeg så må jeg sige, men det er Alba, der cementerer hvilken situation jeg reelt er havnet i. At jægeren er fanget af mere skånselsløse prædatorer end selv han, for hun går over til en af computerne, taster noget, og Selena begynder at akkompagnere fra højtalerne, mens Lolitatøsen Alba danser barfodet mod mig i sorte slacks og sort blonde-bh uden skål der dækker den næsten fladbrystede overkrop, ansigtet bart uden make-up, den 155 centimeter lave, petite krop i perfekt sync med rytmen i musikken, de høje kindben, den lille næse, de fyldige læber og stenede smaragdgrønne øjne.
‘Må jeg mor?’ Louise nikker, som hun kredser i en halvcirkel omkring mig, og jeg har ikke set hvad Alba har i hænderne, ikke før hun tænder den, musikken næsten overdøver boremaskinen, men ikke min jamren, som hun sætter stålboret i siden af min lænd, og bare trykker til.
JEG SKRIGER OG skriger og skriger. Alba stopper slagboremaskinen efter femten sekunder. Ser forundret op på mig. ‘Gør det ondt?’ Hendes stemme er piget og totalt blottet for følelser. Så siger hun noget, der ikke giver nogen mening: ‘Selena har været kæreste med Justin og Billie er fan af ham. Det hele hænger sammen.’
Mit syn er sløret af vand i øjnene, og Alba glider næsten udvisket bort for mig som hun forlader det ældre, ombyggede stuehus og går ud i solen.
Louise træder hen foran mig. ‘Marcus, når vi spørger om noget, så svarer du, forstået?’ Jeg stirrer på hende. ‘Alba spurgte om det gjorde ondt?’ Så rækker Louise ud, får fat i min venstre lillefinger, klipper yderste led af med en fjerkræsaks. ‘Gør det ondt?’
Jeg svarer ikke. Jeg skider i bukserne. Så besvimer jeg.
DA JEG KOMMER til mig selv, er der nok kun gået et par minutter. Louise står stadig foran mig. Har den sømpistol jeg købte på min tur undervejs mod dem i sin hånd. Lader en finger glide ned af min kind. ‘Hvad var din idé med denne her?’ Jeg snerrer af hende, efter jeg har blinket tårerne ud af mine øjne. ‘Hvad var din idé med denne her?’ gentager hun tonløst. Jeg er stadig tavs. Hun puster luft ud mellem sine bløde læber, drejer rundt, vender sig om igen, og nu har hun Taser-strømpistolen i sin hånd som hun sætter mod mit bryst i fem sekunder og min krop spjætter, laver breakdance mens mine kinder ryster, og jeg føler, der står røg ud af ørerne på mig.
Hun lader mig hænge i op mod et minut efterfølgende. ‘Så, hvad var din idé med denne her sømpistol, Marcus?’
Jeg stønner, skærer tænder, får tændt kontakten og hanket op i mig selv. Svarer hende med en hæs, forvrænget stemme: ‘Jeg…’ ordene vil ikke rigtigt, men så får jeg fuld forbindelse med jægeren i mit indre, ulven: ‘Jeg skal bruge den til at sømme dig til en afsyret port eller dør. Nagle dig fast gennem dine håndflader og ankler. Vil lade dig hænge og se på, mens jeg piner Alba i timevis. Voldtager hende. Leger mede hende. Lade dig se på når jeg vikler mine store hænder om hendes spinkle hals, når jeg presser livet ud af hende samtidig med jeg knepper hende. Og så vil jeg kneppe den døde dukke, som hun langsomt bliver stiv og blå under mig. Sperme hendes kolde fisse til af flere omgange mens du hænger få meter væk. Ser alt hvad jeg gør. Og…’
Min stemme er hæs. Blodet løber fra det manglende fingerled. Smerten smører min stemme, hadet i mit hjerte er koldt og sort: ‘Og så er det fucking din tur bagefter.’
‘NÅ-DA-DA’ svarer Louise uanfægtet. ‘Du har en god fantasi, Marcus, men, sådan ender det her ikke. Trust me.’ Hun stiller sig på tæer, kysser mig blidt. A kiss of death. ‘Og du bliver vores sidste’ hvisker hun i mit øre, ‘så vi kommer nok til at trække det lidt i langdrag med dig. Malke dig for sperm. Og blod.’ Så kommer hun i tanke om noget. ‘I øvrigt, så er Alba kun 13 år. Du er et perverst svin, at gå med seksuelle forestillinger om en lille pige på den alder.’ Louise strækker sig, står med armene bøjet bagud i et godt lændestræk mens hun ser på mig. ‘Og du stinker som et svin, Marcus. Er du et svin, hva? Oink-oink.’
Hun fniser. Så går også hun ud i solen. Tilbage står jeg med den døde mand, Robert, en skamferet krop og afføring i mine nu knapt så hvide tights.
DET SKAL SIGES, at jeg i de første timer den første dag står oprejst som mand. Taler imod den skingrende sindssyge blondine og hendes psykofreak af en datter. Men, de slider mig ned, og gradvist er jeg blot en skygge af mig selv, gnisten i mine øjne toner bort, for så allerede formiddagen efter at blive helt slukket og i stedet erstattet af en knude af frygt i maven som aldrig slipper grebet om mig i de resterende uger, dage, timer, minutter og sekunder af mit liv.
DEN FØRSTE MORGEN i stuehuset kommer Alba ind og vækker mig med et spark mod min hage fra sine sorte ankelstøvler i læder. Sparket er så hårdt, at jeg føler en tand løsne sig og smagen af metal og blod i munden. Hun følger op med et los i min mave. Og endnu et. Hun er gaven, der bliver ved med at give, 13-årige Alba.
De har løsnet spillet, så jeg har kunnet ligge på betongulvet over natten. Jeg har stadig tøj på. Min krop og bukser stinker, og jeg er i skarp konkurrence med min bofælle Robert om dårligste body-odeur. Jeg har ligget og ført tavse samtaler med Robert, før jeg faldt i søvn. Hvis nogen kan se ind i min fremtid, er det ham, for han er gået ned ad stien før mig, men han svarede ikke. Glimtede blot gyldent til mig i mørket, som har hans krop kysset en dødsengel med tusinde pailletter.
ALBA STARTER SPILLET, og slukker det først, da jeg står udstrakt, som Kristus. Så trykker hun på tasterne på en af computerne, ser på mig i stilheden i sekunderne inden sangen går i gang og “Bad Guy” med Billie Eilish brager ud i rummet. Den morgen, som hver morgen, min godmorgensang, indledningen til en ny dags gru, altså, lige indtil sidste morgen, hvor den spæde, mørkeblonde Lolita vælger en helt anden godmorgensang. Med samme kunstner.
ALBA STÅR FØRST helt stille, i sangens indledning, bare ser på mig med tomme øjne. Hun er det smukkeste syn. Sorte ankelstøvler, bare brune, slanke ben og en hvid bomuldsskjorte, der stumper lige ved hendes rumpes runding, som er påført en lille, hvid trusse. Stoffet i skjorten er næsten gennemsigtigt, og alt afhængigt af hvordan hun står mod lyset, kan jeg se hendes hvælvede, små bryster og brystvorter gennem tekstilet, kan ane hendes spalte i trussen. Så begynder hun at hoppe mens hendes hænder og arme pumper op og ned i luften, perfekt afstemt med rytmen, og viser det sig senere, som en tro kopi af den måde Billie Eilish bevæger sin krop på når hun indleder sine koncerter til samme sang, for Alba er fan, som i kæmpe, og hun viser mig endeløse youtube-klip med Billie Eilish.
NU GÅR HUN imod mig med en jagtkniv i sin højre hånd, som Rambo ville slå ihjel for, mens hun synger med på teksten til sangen. Da hun når frem til mig, begynder hun at snitte mit tøj af min krop, uden synderlig skelen til hvor hud starter og tekstil stopper: ‘So you’re a tough guy, like it really rough guy, just can’t get enough guy, chest always so puffed guy? – well – I’m that bad type, make your mamma sad type, make your girlfriend mad type, might seduce your Dad type…Daddy’ fniser hun, da hun når til de ord.
Blodet siler gennem min flænsede skjorte og opskårne bukser, og afføringen glider ned af benene på mig, nu hvor mine tights hænger i laser og ikke holder på det, men Alba fjerner sig ikke. Det er som hun er vant til stanken fra en udskidt, fastspændt, angst, liderlig mand.
Til sidst er jeg nøgen, Billie synger en sang på spansk, som Alba øjensynligt ikke kan ordene til. Hun holder i hvert fald sin kæft den lille Lolita-luder. Løfter op i mit lem med den uskarpe, flade side af kniven. Ser på mig. Smaragdgrønne øjne uden følelser. Mit blik er bønfaldende, som tiden står stille. Vi ved begge, at hvis hun vender kniven 180 grader rundt, så går jeg fra relativt stolt manddom til Eunuk. Så løfter hun kniven, snitter i mit bryst, lader blodet dryppe ned i sin åbne mund, sluger det. Fucking psykofreak. Hun får mine depraverede, seksuelle fantasier til at blegne, som er de en blød Disney-version i forhold til hvad hun og hendes mor kan udtænke og finde på.
Jeg siger de to ord højt. Fucking psykofreak. Til hende, for på det tidspunkt er jeg ikke en knækket mand. På det tidspunkt tror jeg stadig, at jeg kommer fri, sætter stolene anderledes i legen, at jeg triumferer og kommer til at kneppe deres livløse kroppe. Siger det til Alba, der ikke svarer men blot kører mig frem i spillet, så jeg kommer til at stå op ad en anden væg, tættere på højspuleslangen, og så bruser hun mig ned. 360 grader rundt. Ingen blinde vinkler her. Strålen er så kraftig at mine kugler forsvinder op i kroppen på mig, og mine ribben er ved at møde en brudflade.
Så slukker hun. Går hen til mig, rækker ud, kæler for min modløst indfaldne penis, der gemmer sig forkommen mellem mine ben, skræmt helt væk af vandets hårde tryk. Som en snegl i sit hus. Bruger sin delikate lille hånd om mig. Stopper ikke da jeg efter flere minutter er fuldt erigeret. Fortsætter mens hun hvisker tre ord, som jeg først får tegnet fuldt op i min bevidsthed sekunder forskudt: ‘Sperm og blod’
Kæler for mig mens hun ser koncentreret på mit lem. Den lille hånd får mig til at se gigantisk ud. ‘Ughhh Daddy’ siger Alba så med de fyldige læber adskilte og en tungespids drilsk synlig i den lille mund. De smaragdgrønne øjne uvirkeligt tomme. Hun ændrer udtryk til betuttet-lille-pige. ‘Ja Daddy’ hvisker hun ud i torturkammeret. ‘Sperm for mig, Daddy. Kom, kom. Gi mig sæd i hånden.’ Hun øger friktionen med sin lille hånd. Klynker påtaget liderligt. Og det værste? Det mest skrækkelige af det hele?
Jeg tænder på hende. På det hun gør. Stønner tungt. Spændt fast. Udsat for overgreb af en lille 13-årig pige, fem centimeter højere end dværg, og jeg er sekunder fra at komme i hendes hånd.
‘Fuck ja, Daddy. Jeg skal bruge en klat morgen-sperm. Kom Daddy!’ Hun holder sin venstre håndflade ud, formet som en skål, for at samle klatten op. Hendes hænder er velplejede, fingrene fine og delikate og med glimmer-neglelak på de velholdte negle. Jeg stirrer på dem, flytter blikket, ser hendes hvælvede overkrop gennem den gennemsigtige skjorte, de små brystvorter er stive, hendes bare revne er aftegnet under trussens stof, løfter blikket til hendes smukke ansigt. Hun er stadig fanget i betuttet-lillepige-udtrykket. De grønne øjne er tomme. Blottet for menneskelige følelser, men min reptilhjerne er ligeglad, for hun er opfyldelsen af alle mine fantasier, fanget som hun er i limbo mellem barn og voksen. ‘Fuck’ stønner jeg hæst.
‘Oh yeah, Daddy’ hvisker Alba, da jeg sitrende fylder hendes lille håndflade med min sperm. Spiller mig helt tom med tålmodige, næsten nænsomme ryk med sin hånd om min strunke stolthed. Så ser hun op på mig, åbner sin mund, slikker og suger den hvide klat op af sin håndflade. Som har hun gjort det hver morgen i flere år. Tømt en mand. Slugt klatten. Smasker med læberne, en nubret tunge farvet af hvidt sekret. ‘Mums’ fniser hun med lys bag de grønne øjne, ser ud som om hun reelt er til stede, og så, som når en sky blokerer for solen på en sommerdag, slukker hun for kontakten. Øjnene igen døde. Tomme.
Nu hvor jeg er tømt, mister hun interessen for mig, trykker på taster, og spillet fører mig langsomt tilbage til min udgangsposition, op ad væggen, med front ud mod rummet, sengen, og døde Robert på stolen, mens Alba drejer rundt og laver et forsvindingsnummer ud af portalen skåret i en firkant af simrende morgensol i muren. En bedårende Lolita-engel med sorte ankelstøvler, hvid skjorte, små hvide trusser, og sæd i mavesækken. Min største drøm; mit værste mareridt.
DER GÅR TRE-fire timer hvor jeg er alene med Robert. Og så knækker de mig, mor og datter. Som i fuldstændigt.
DET ER LOUISE, der i bare fødder, slidte jeans og en crisp, hvid stram undertrøje uden bh under kommer ud i det ældre stuehus og viser mig et kort filmklip fra en af de laptops der står i rummet. Hun bærer den hen til mig, pc’en. Holder computeren opslået foran mig, mens Alba står få meter væk i baggrunden.
‘I starten var vi ikke så sofistikerede’ smiler Louise, som en ung, slank trænet, nøgen og skamferet mand i starten af 30’erne skræmt prøver at finde ly op af en væg i det samme rum jeg befinder mig i nu. Fastspændt med håndjern gennem en boltet jernring i væggen. ‘Are you a pig’ spørger Louise, tildækket med lædermaske som Catwoman, der nu entrer billedet på filmklippet. I højre hånd holder hun en automatisk, matskinnende sort Glock-pistol. ‘Oh Mercy’ hvisker manden med britisk udtale. ‘I said. Are you a pig?’ Manden svarer ikke. ‘Oink-oink’ lyder Albas fnisende stemme uden for billedet. Louise smiler bag masken, så sætter hun sig på hug, fører pistolen under hans hage. ‘She is underage. Say you’re sorry, you fucking pig.’ Hendes stemme er metallisk og kold. ‘Oh Mercy’ græder manden, men, ord hjælper ikke, for Louise trykker på aftrækkeren, blæser hans hjerne ud på væggen bag ham. Hans krop spjætter, falder sammen livløs på gulvet mens blod og hjernemasse i en uskøn blanding glider ned af væggen.
‘Det var vores første’ hvisker Louise, ‘nu er vi blevet mere raffinerede. Tjener langt flere penge på slutproduktet.’ Alba fniser. Træder hen ved min side. Rækker ud. Rør min pik med sin lille barnehånd. ‘Du får mig helt nøgen, og jeg er så smuk, sprayet med glimmer.’ Jeg stirrer på Robert, der har glitret mod mig i nattens mørke. Alba laver underlivs bevægelser, roterer op og ned, mens hun simulerer små klynk ‘Oh Daddy’ stønner hun hæst med bløde læber og tomme øjne imens hun vrider sig. Som rider hun en fastspændt mand, en rodeo-tyr. Eller et svin.
‘Er du et svin, Marcus?’ spørger Louise tonløst. Alba fniser. ‘Oink-oink.’
Jeg bryder helt sammen. Flæbende. Den gråd der afstedkommer rystelser og snot. Mister gnist, gejst og livsmod. Det eneste mine læber kan forme er et replica, en hvisken der gengiver en henrettet Britisk mands sidste ord: ‘Oh Mercy…’