FØR DEN MANDAG AFTEN I APRIL MED LAMPEN
Maria registrerer ikke rigtigt på hans radar, da hun flytter ind med sin mand Mathias og deres baby i andelsforeningen i Valby.
HUN ER 16 år yngre end ham, men det er der mange kvinder og mødre der er. Hun er køn, spinkel og alvorlig, selv når hun smiler. Det er der også mange andre kvinder og mødre der er. Hun er helt tydeligt markant mere intelligent end ham. Igen, stating the obvious, det er der mange, der er.
Hun stempler ikke rigtigt ind i hans system, og det bør hun heller ikke, for han har rigeligt i sit eget, med små børn og et solidt ægteskab med en hustru som objektivt set er mere udadvendt strålende og sågar smukkere end Maria. Drejer mange flere ansigter på fædre på legepladserne. Og han er relativt lykkelig, tilfreds med sit. Går næsten altid den lige vej hjem fra festen. Men, som årene går, og dem går der fem-seks stykker af, bliver hans yngste og hendes ældste bedste venner og siden klassekammerater. Undervejs som deres familier kommer tættere og tættere på hinanden med åbne døre og fri leg for ungerne, bevæger Maria sig gradvist længere og længere ind i hans nervebaner. På en sitrende måde. Bliver et mere vedholdende bip på hans sonar, som har hun kastet en magisk fortryllelse over ham.
DE HAR IKKE parmiddage som sådan. Mere forvirrede fælles aftensmåltider i den ene eller anden lejlighed, hvor det er sjældent alle fire voksne sidder ned samtidig og hvor ungernes aktivitetsniveau næsten umuliggør samtale. Han kan ikke holde sine øjne fra hende. Nogle gange er han usikker på, om hun overhovedet ved, hvad han hedder? At han ikke bare er en far, men en mand med drifter og lyster og at han flere gange om ugen tømmer sig under bruseren om morgenen til tankerne om hende. Forestiller sig at hun rider ham i hendes og Mathias’ køkken på en af stolene. Kysser ham. At han ligger oven på hende i hendes og Mathias’ lille, blå trepersoners sofa i deres hyggelige rodede stue med legetøj, bøger og tidsskrifter spredt rundt omkring. Knepper hende tungt i missionær. I hans fantasi, da stønner hun hans navn. Hun kommer under ham. Hun fucking ser ham.
I BADET BRUGER han de opsparede mentale snapshots han gemmer på i sit indre.
Billederne af hendes bare skuldre han ser en dag gennem vinduerne ind i deres høje stuelejlighed fra gården. En tynd top. Hendes viltre hår som hun svøber sig i en kimono. Hendes spinkle arme om halsen på Mathias en aften i deres lejlighed, mens han og hendes mand drikker et glas vin i køkkenet. Hendes bryster der tynger mod t-shirten, som hun stående læner ind mod Mathias. Hendes øjne der hviler udtryksløst mod ham, mens hun nusser sin mand. Maria i kimono med vådt hår morgener hvor han henter hendes ældste for at fragte ungerne i Christianiacykel til børnehaven. Hendes blik. Kimonoen der står let åben. Ikke en invitation, for hun er ikke flirtende, det er mere en distræt, intellektuel forglemmelse.
I VIRKELIGHEDEN ER hun blot kropsligt ordinær i sit almindelige, alvorlige jeg, men strålende som en glødepære når hun smiler. Det ved han godt. Han ved også godt, at han mere er en samler. At det ikke er kærlighed. At han vil give slip, miste interessen, få fornyet fokus og glæde for sin familie, når han har haft Maria. Når hun har følt ham, klynkende har gispet hans navn ud. Når hun hænger på hans opslagstavle fæstnet med en knappenål. Som en smuk sommerfugl vil hun miste sit stjernestøv for gradvist at fortone i et sort-hvidt negativ. Og i et kort, forvildet sekund vil han dér være lykkelig og tilfreds med sit. Før han hæver sit rastløse blik og de hvileløse øjne finder næste bytte. Han ved, at hans meningsløse begær ikke giver nogen mening, men, som en natsværmer flakser han viljeløst i orbit om glødepæren.
DE SIDDER VED sandkassen i gården mens deres børn leger sammen. Taler om alt og intet, og det sidste er ikke Marias spidskompetence. Hun er dårlig til smalltalk. Han kan mærke, hvordan hun nogle gange er væk, når hun taler med ham. Det er, som om hun kun benytter en brøkdel af sit intellekt til deres samtaler, mens hovedcomputeren er i gang med at tumle med udfordringer på universitet, hvor hun som Postdoc i så ung en alder allerede er en lysende stjerne eller komet på forskerhimlen. En af de førende i landet inden for sit felt. Flyver rundt i verden. Er i FN-bygningen samtidig med Obama. Bliver interviewet på “Deadline” sent om aftenen, mens han sidder i sofaen under et tæppe i en lejlighed hvor alle andre sover og nulrer sig selv til synet. Af Maria. Der giver værten i studiet et af sine sjældne smil.
Han bliver fed under tæppet. Og ramt af jalousi mod den kæmmede vært. Og begær. Efter kvinden med det skulderlange kastanjebrune hår, harmoniske ansigt med en let spids hage, markeret næse, smal mund, slanke hals og de grå/grønne øjne, hvor det højre hænger en anelse når hun er træt, og som aldrig giver noget væk. Aldrig.
DET DER FYLDER ham. Det han ikke kan slippe. Det han tænker på, der ved sandkassen, mens han desperat prøver at spille bolden op mod muren på samme sted som sidst gav et smil fra hende. Uden succes. Hun har bevæget sig videre mentalt, og han står praktisk taget på tæer for at være med. Ved den forbandede sandkasse med ungerne der laver kager som de pligtskyldigt lader som om de spiser.
Og mens, er det eneste der fylder ham, tanken, om hvordan Maria lyder, når hun har sex? Giver hun los? Slip på alt? Klynker hun når Mathias støder op i hende? Taler hun frækt imens? Tumler hun med akademiske problemstillinger også mens hun knalder? Ligger hun nøgen og tavs under sin mand med sin dejlige 33-årige mor-krop og ser op med de udtryksløse øjne, mens hun spreder for sin mand? Er hun den udfarende?
HAN FØLER IKKE, hun ser ham. Det er ulige fordelt, for alt i ham er i rød zone når hun er tæt på. Hvorfor kan han ikke bare sætte sig tilfreds med sit på sin matrikel? Det burde han, men rastløsheden gnaver i ham, og det er, som har Maria kastet en fortryllelse over ham. Han vil have hende. Det han ikke må længes efter. En drift så gammel som tidernes morgen. At kigge ind over hækken og begære hvad naboen har. Så gammel og velkendt en historie, at det blev indskrevet i sten på de to tavler Moses havde med ned fra bjerget:”Du må ikke begære en anden mands hustru!”
Endda en mand som han gradvist er begyndt at betragte som sin ven, og venner er ikke noget han har for mange af.
DE LØBER SAMMEN hver lørdag morgen, han og Mathias. Drøfter arbejde, politik, klima, ungerne og deres koner mens de knuser gruset på stierne i Søndermarken i relativt hårdt tempo. ‘Maria er manden i vores forhold’ deler Mathias åbenhjertigt, og fortæller hvordan det er Maria, der kræver sex hos dem, og Mathias der trækker sig hvis ikke stemningen er harmonisk og alt i sync og balance. Han tager mentale noter undervejs på deres løbeture, og som kilometerne tikker ind, får han stykket lidt flere af puslespilsbrikkerne sammen, men billedet af kvinden Maria er stadig sløret, konturerne stadig udviskede. Hvad ser hun, når hun ser ham? Hvad tænker hun lige nu som de sidder ved den forbandede, evindelige sandkasse?
‘MATHIAS ER HELT klart kvinden i vores forhold’ siger Maria som aprilsolen med lav indflyvningshøjde over husets tag bryder skyerne. Lyner sin frakke op, da de første spæde stråler rammer dem. Ser på ham. Bare ser. Igennem ham? Så alvorlig, uden at slippe ham med sit blik. Alt i ham smelter; alt er i oprør.
Hun bryder kontakten, slukker for strømmen, øjeblikket er forbi. Han tager sorte solbriller frem fra en brystlomme og fører dem over øjnene. ‘Mums’ siger han, som han får præsenteret chokoladekage og kaffe af sandkorn i service af lyseblåt, skåret og revnet plastic af sin yngste. Hans øjne hviler stjålent på Marias krop. Hendes bryst der hæver og sænker sig under frakken. Hun har lukkede øjne, slank hals med puls og sit ansigt drejet op mod himlen over dem. Lukker solen ind. Ham ude.
De rejser sig. Tid til formiddagssnacks i de respektive hjem. Han ved Mathias er væk i ni dage. I Helsinki på seminar og efterfølgende gæsteforelæsninger i Oslo. Tager tilløb. Suger luft ind: ‘Hey, du må sige til, hvis der er noget du har brug for hjælp til derhjemme, nu hvor du er alene med ungerne?’
Maria tager sin ældste i hånden. Rør hendes hår. Ser op på ham, og uden at misse et beat svarer hun med et helt neutralt udtryk: ‘Jeg har lige købt en ny lampe. Hvis du har tid, ville det være en stor hjælp, hvis du komme forbi i morgen aften, efter I har puttet og hjælpe med at hænge den op?’
DEN MANDAG AFTEN I APRIL MED LAMPEN
Han løber en hurtig tur dagen efter arbejde. Laver mad. Ser “Ultra” med de små. Putter dem. Tager opvasken i køkkenet. Hans hustru ser knapt op fra sin arbejdscomputer ved spisebordet, da han smutter med sin boremaskine under armen. ‘Hils’ når han at høre, før køkkendøren lukker af.
Maria åbner sin køkkendør halvandet minut efter med vådt hår iført sin let fadede lyseblå kimono. Klokken er 20.15 og hendes lejlighed er stille. Kimonoens bælte er bundet i en skødesløs, halv knude. ‘Hey’ siger hun dæmpet, med et ansigt der er fuldstændigt umuligt at tyde. Han træder ind efter at have sparket sine gamle løbesko af på køkkentrappen. Sætter boremaskinen fra sig på trægulvet i køkkenet ved døren efter den er smækket bag ham.
HAN HAR LOVET sig selv i løbet af dagen, at hvis der er en åbning, blot den mindste sprække, så skal han springe. Selv om han ikke kan se bunden, ikke ved om der er vand i bassinet. Hvis, så skal han springe. Han kan ikke mere. Alt det ophobede begær? Uden hun ved det?
Hun går mod køkkenøen hvor en bærbar pc er tændt og slået op. I hjørnet af det store køkken ligger en halvåben kasse med en væglampe på en hvid Vitra køkkenstol. Så, der er en lampe.
‘Er der noget du har lyst til? Et glas vin?’ Maria skruer låget af en spansk Vansanzo, fylder 1/5 af et stort rødvinsglas, sætter flasken fra sig, drikker, ser spørgende på ham. Det er nu. Hvis det nogensinde har været nu, så er det nu. Lige. Nu.
Han kan miste alt, hvis Maria sladrer om ham. Sit ægteskab. Sit venskab med Mathias. For han vil ikke benægte noget, hvis han bliver konfronteret med det. Han sætter alt på sort. Tager tilløb ved klippen: ‘Nej-tak, det er ikke vin, jeg har lyst til!’
MARIAS ANSIGT ER helt umuligt at tyde. Langsomt løfter hun sit vinglas, tager endnu en tår, sætter det fra sig. Hendes våde, mørkebrune hår falder langt ned over skuldrene. Hun ser alvorlig ud. Stilheden er ulidelig. Hendes øjne synes mørkere, end de plejer. ‘Du skal sige, hvad det er, du har lyst til, Marcus?’
Han sluger en klump. Han rømmer sig. Hans stemme, en hæs hvisken i køkkenet, da han springer ud fra klippen: ‘Dig. Jeg har lyst til dig!’
ET AF GULVBRÆDDERNE knirker under ham, da han skifter stilling. Maria slipper ham ikke med sit alvorlige blik, mens han tavs hvirvler ned fra klippen i slow-motion. Sekunderne går. Ulideligt langsomt. Aldrig har stilhed været så tyst. Hun blinker en enkelt gang, hendes næsebor vibrerer, så går hun mod ham. For at smide ham ud, tænker han. Stopper halvanden meter fra ham. Hun har samme højde og drøjde som hans hustru, og hendes hovedbund når ham til hagen. Med et let vrid med hånden løsner hun knuden om sin kimono. ‘Vis det’ siger hun, mens hun ser alvorligt op mod ham.
HAN STØNNER SOM han omsluttes af vandet i bassinet. Rækker ud. Aer hendes kind. Hun bare ser på ham. Stadig alvorlig. Han er allerede fuldt erigeret. Gløderne har ulmet igennem årene, og følelsen af hendes hud under hans hånd, den åbenstående kimono, synet af hendes halvnøgne krop, får ham klar på splitsekunder. Han løfter ud i hendes kimono med sin frie hånd. Hun har en sort blondetrusse på. Hun er slank men aftensmåltidet laver en lille bule på hendes mave midt på, hvor en topmave troner. Hendes bryster, der har næret to børn, er trukket en anelse af tyngdekraften, men har fylde og han elsker dem. Huden på hendes inderlår har riller og indgraveringer. Hun ser lige præcis så fantastisk dejlig ud, som han har forestillet sig. En ung kvinde med et levet liv og en krop der viser det.
Samtidig med at han bøjer sig ned mod hende for at kysse hende slutter han sin højre hånd om hendes venstre bryst. En lille del af ham tænker, at det er en fejl. At hun kom til at løsne knuden ved et tilfælde. At hendes ord ikke var ment sådan, men, hun møder ham i kysset, og da hun kysser ham, mere sultent end han kysser hende, falder alt i ham i vater. Hun har også leget med tanken gennem årene.
Hendes brystvorter, som kirsebær, stivner af mødet med den ændrede temperatur. Af mødet med hans store, grådige hånd. Han løfter hende op på køkkenøens lyse, tykke egetræsplade. Persiennerne er ikke trukket ned. Der er frit indkig fra gården, og han ved, som den stalker han har været gennem årene i mørket med køkkenaffald i hænderne som undskyldning, hvor meget indsyn der er fra gården ind i det hyggelige, hvide køkken med indrammet kunst i glas på væggene og ramponerede paneler i den høje stuelejlighed.
HAN TRÆKKER PERSIENNERNE ned for begge vinduer. Vender sig rundt. Har været væk fra Maria i to-tre sekunder, og er kortvarigt bange for, om hun har ombestemt sig i det tidsrum? Om magien er brudt? Om det var et selvmål at give hende ilt til hovedet? Ingen grund til bekymring. Marias libido er større end hans, hendes sind mere kringlet og hjørnerne mere mørke og uoplyste.
Da han står foran hende, slår hun sine ben let om livet på ham, mens hun løfter op i hans nye, kridhvide, stramme T-shirt med v-udskæring. Får den af ham. Leger med hans overkrop. Hendes ansigt er udtryksløst, mens hun aer ham over brystet. Han er nærmest hårløs, i modsætning til Mathias, der har samme overflade som en orangutang. Måske det er det, hun tænker på, mens hun rør ham og til sidst strækker sin smalle mund lidt ud i et hemmelighedsfuldt smil?
Alt i hans mave under hendes hånd slår smut i ham. Han føler sig som en forelsket, hormonfyldt teenager. Hun trækker ham helt tæt til sig så deres ansigter er ti centimeter fra hinanden. Ser alvorligt på ham. Så napper hun i hans læber med sine for så at slikke hans øreflip, mens han løsner nogle af alle de indestængte ord, han har haft siddende i sin hals over årene og samtidig aer hendes hals og hovedbund.
‘SSHHHH….’ HVISKER HUN til ham efter noget tid: ‘Ikke snak om det. Gør det.’
Hun rækker ned, favner ham uden på hans slidte, mørkeblå jeans. Han gengælder bevægelsen. Hun føles varm mellem benene. Våd. Små, korte, stubbe møder hans fingre gennem trusse stoffets fnuglette overflade. Hendes våde hårspidser rammer hans kinder og halvåbne mund som han bøjer sig ned og med et dybt støn løfter hende op i sine arme. Bærer hende ind mod stuen adskilt fra dem af hvide, åbne dobbeltdøre med småsprossede vinduer, mens hun holder hans T-shirt i venstre hånd.
SOFAEN ER NAVY blå med velourbetræk og for kort til hans lange krop. Maria passer perfekt i den. Bliver slugt af de bløde puder i tre-personers-sofaen. Hun har stadig sin åbenstående kimono på. Ligger ovenpå den. Går halvt op i bro. Han flår hendes små, sorte trusser ned ad hendes ben. Så sætter hun sig halvt op. Løsner hans bælte, trækker bukserne ned. Han træder ud af dem. Maria hiver ned i hans tights, finder ham frem. Siger ikke noget. Ansigtet blottet for følelser. Spiller ham af i hårde, bløde stræk. Så stopper hun lyttende. Ser til venstre for ham.
Han vil til at sige noget, men hun ‘shhhh’er’ på ham. Han har glemt, at de ikke er alene i lejligheden. Maria fryser. Lytter. Aftvinger lejligheden svar på om der er andre end dem, der er vågne i den høje stuelejlighed? Slipper ham ikke mens hun sidder tavst lyttende med udtryksløst ansigt. Holder ham i sin hånd. Hun får svaret på sin forespørgsel ved genklangen fra et bip fra sonarbøjen uden for børneværelserne. Én har blot vendt sig i søvne. Hun kan gå fra at være mor tilbage til en kvinde med behov.
HUN SLIKKER HANS bryst med sin nubrede tunge, som en distræt gestus uden mening eller retning, før hun lægger sig ned. Hendes øjne siger ‘kom’. Selv er hun tavs. Betragter ham bare. Hans tights og strømper ligger på gulvet nu. Pikken står ud fra kroppen af ham. Hans vejrtrækning er forceret. Hjertet på overarbejde. Han tror stadig ikke helt på, at det sker?
Maria finder ham fra hynderne. Leger med ham mens han stadig står. Han stirrer på hendes hånd om sit lem. Det sker vitterligt. For hendes velplejede hånd om hans lem er i den grad virkelig. Sekunder efter ligger han på hævede arme over hende i sofaen. Hun rækker ned, fører ham mod sit våde, åbne køn, og hans røv glider ned, pikken op. Dybt op. Maria lukker kortvarigt sine øjne. Åbner dem. Ser på ham. Hun har det godt, kan han se. Så giver han slip. Munden bare løber. Han har altid snakket, når han har sex. Ordene er tæt på at være vulgære, som han støder dem ud i rummet mens han samtidig bevæger sig dybt inde i hende. Hun klemmer godt om ham. Hendes nøgne krop under ham tænder ham som intet før har gjort i verden.
‘Fylder jeg dig godt ud, hva?’ hører han næsten forlegent sig selv sige. Munden kører bare. Ord på ord.
MARIAS MUND TRÆKKER sig let op i et halvsmil. Hun er ikke vant til sex-snak. Kan ikke bruge ordene til noget. Hun vil føle hud, tyngde, friktion, og ja, hun vil fyldes ud af en mand, helt ud, men hun gider ikke høre det omsat til prosa undervejs: ‘Shhhhh Marcus. Bare knep mig!’ Hans mund er ikke sådan at stoppe, så hun løfter sig op, kysser ham, kvæler hans ordstrøm, giver ham tunge, for så at bide i hans underlæbe. Tæt på at trække blod.
Han forstår. Kan godt være han ikke sender på samme brede kabelforbindelse som hende, men, han forstår. Trækker sig næsten helt ud. Ser hende se ned. Se hans tykke lem. Ser hvordan hun næsten lydløst puster luft ud, da den tykke pik forsvinder for hendes blik og igen glider dybt, dybt op i hende. Hun bider sin underlæbe, da han trænger helt op i hende. Hendes hænder er på hans løbetrænede 49-årige røv, som forsøger hun at få ham længere op. Maria ser på ham nede fra dybet i de bløde hynder. Hendes næsebor vibrerer. Han kender hende ikke på denne måde. Ikke familiær med hendes signaler. ‘Ja’ siger hun med en hæs, lavmælt stemme og han tolker det. Og læser underteksterne forkert, kan han se, da han giver sig selv lov til at komme i hende. Sperme Maria til, som han har tænkt på så mange gange.
Hendes pupiller spærrer let op. Hun ser ned, som kan hun se gennem sin krop og visuelt konfirmere at han reelt allerede har fået en orgasme? Hun vender ikke øjne sekundet efter, men det er marginaler der skiller, kan han se. Det er, som overvejer hun spydigt at foreslå et kompetanceudviklingskursus i lagen gymnastik for ham.
Det der skulle være opfyldelsen af hans livs seksuelle højdepunkt, sex med Maria i hendes og Mathias’ hyggelige tre-personers-sofa, er endt som et svigende nederlag. Et lavpunkt i hans sexliv. Inden for de næste 45 minutter med Maria formår han at komme endnu længere ned. Nå et absolut nulpunkt. Rock bottom. Dette er stadig flere niveauer over, men, hvad ved han lige dér?
HAN ER STADIG oppe i hende. Han er stadig stiv. Prøver at bevæge sig i hende, men kan se på hende, at hun har forladt forestillingen. Han panikker. Trækker sig ud, løfter hendes hænder op til sit tykke gråsprængte hår, lader sig glide ned ad hendes krop med åben mund og våd tunge. Slikker sig forbi hendes mørke, millimeter lange kønshår der stikker som små pigge på hans kinder. Hendes fingre strammer om hans hår, mærker han, da han ånder vådt på hendes klit. Ser op. Hun ser ned på ham. Ikke ophidset. Men, hun tænker vist heller ikke på akademiske problemstillinger lige i disse sekunder registrerer han, før han med lukkede øjne fører sin tunge dybt op i hende. Marias krop er spændt. Det føles, som om hun mærker efter, om hun gider det her? Så slapper hun langsomt af, da han går i gang. Han er god til at slikke fisse, for, han godt kan lide det.
Tungen er våd og dybt oppe i Marias indre, for så at forsvinde og så er hans læber nippende, legende omkring hendes klitoris for så at blive erstattet af den ru tunge, der slikker hendes klit af i cirklende bevægelser. Han registrerer, at hun lader sig føre med. Bliver slap og sval og nyder følelsen af ham mellem sine ben.
I LANG TID er der stille i den høje stuelejlighed i Valby, hvis man ser bort fra den lyd som en villig, våd, nubret tunge frembringer mod en kvindes køn. Så blander Maria sig. Begynder svagt at rotere med sit underliv. Presse sig let op mod hans åbne mund, samtidig med at hun kommer med nogle hæse, små, lyde. Han ser op. Hendes ansigt er vendt væk fra ham, så han kan ikke se hende. Han bliver i tvivl om den del af hende, han kan se, er afrevet fra det han laver ved hendes køn, stopper kortvarigt, som for at tjekke. Hun siger en hæs lyd, og så mærker han hvordan hendes fingre flår i hans hovedbund og hvordan hun presser ham mod sig igen. Tvinger ham. Bruger ham. Nyder ham?
HAN HAR HENDES safter og sig selv i munden. Sluger hvad han kan af sin egen sperm. Bruger tungen mere uophørligt. Holder hende nede med sine store hænder om hendes lår. Spreder hende helt ud. Stikker sin tunge op i hende. Så langt han kan. Slikker sig selv ud af hende. Slikker hende i sig. Så ånder han blødt mod hendes udspilede klit. Får hår i munden. Tænker på ingenting. Hun kommer lydløst mod hans mund. Trækker en lille orgasme ud af hans nubrede tunge. Han ser op, men hendes ansigt er skjult bag en bøjet arm, og han SER hende ikke. Han HØRER hende ikke. Får ikke det indblik i hende, han har brug for. Øjeblikket er ikke engang værdigt til at køre på repeat under bruseren en tidlig morgen som onaniobjekt.
HANS HVIDE T-SHIRT ligger ved hendes nøgne lår, og han tørrer sit ansigt af i den. Går fra glinsende til acceptabelt. Hæver sig op til hende. Kysser hende. Hun gengælder hans kys, men på en inderlig uengageret måde, så han lægger sig halvt ved hendes side, halvt med et ben på gulvet. Umageligt som noget i verden, men, han har lige haft sex med Maria der ligger nøgen siden af ham, så han kunne ligge sådan her som i for evigt.
HUN LADER EN hånd vandre ned over sin krop. Forbi brysterne, ned over maven som er flad og udstrakt i liggende og så ned mellem sine ben. Gnider let et par gange mens hun ser forbi ham. Så løfter hun hånden op. Strækker sig. Siger en lyd der kan betyde alt eller intet. Trækker sig let væk fra ham, så deres kroppe ikke rør hinanden, som er det for intimt, nu hvor han ikke kan mere.
Efter noget tid roder hun rundt, finder hvad hun søger i sin højre, lukkede hånd, skræver over ham og tager sine sorte trusser på stående på gulvet for så at vikle sig ind i sin kimono. Han føler sig brugt. Mere brugt end heldig. Mere forvirret end tilfreds.
MARIA STILLER SIG ved den bugnende bogreol ved væggen. Går helt op på tæer i et stræk, der viser det nederste af blondekanten på den sorte trusse. Hendes røv er fast og smal og hans tanker bliver syndige. Får fat i en pakke Prince og et lille, rundt askebæger af metal med det yderste af sine fingre i skjulet bag en slidt udgave af Samantha Powers “Education of an idealist”. Sætter sig op på to puder i den brede vindueskarm, åbner vinduet ud mod gaden, sætter det fast i krogen, åbner pakken, finder en gul plastik lighter og en cigaret i pakkens hulrum, tager cigaretten i munden, tænde, suger røgen ind, puster nydelsesfuldt ud gennem vinduet.
Han ligger stadig på sofaen. Ved ikke helt hvad han skal gøre af sig selv. Fortællingen er så omvendt af, hvad han havde troet. ‘Jeg vidste ikke du røg?’ lyder det tumpet fra ham. Han får billedet af en orangutang på sin nethinde. Igen.
Maria løfter sit blik fra gaden, betragter ham udtryksløst mens hun tager endnu et drag, fjerner fnuller fra sin læbe, puster røgen ud over sin højre skulder, fikserer ham igen. ‘Men, det gør jeg da heller ikke?’ Hun griner dæmpet. Små, bløde “ha-ha-ha’er” cirkler op mod loftet mens hendes mund laver en glad opadgående, buet kurve. Måske det mere var over bemærkningen, end et smil til ham? Han er ligeglad, kan godt nøjes med krummer fra bordet.
HAN REJSER SIG. Tager sine tights på. Sine jeans. Uden at spænde dem. Noget i ham er ikke helt færdig med hende. Knapt nok begyndt. Han håber på et encore. Staller. Trækker sit besøg ud: ‘Nå, skulle jeg se på den lampe?’
Maria tager et drag af sin cigaret, puster ud, og så skodder hun den halvt røgne cigaret i det lille, runde askebæger med sorte øjne der ikke viger fra ham. Han fanger det symbolske i hendes gestus. Ved godt hvad det er hun skodder. Ordene støder hun ud med en lavmælt tydelighed. Velartikuleret diktion, som har han brug for staveplade for at klare sig gennem samtalen: ‘Marcus, jeg kan da selv hænge en lampe op? Det er 2021. Velkommen. Det er det andet her, jeg ikke har værktøjet til lige nu!’
Han krymper sig. Ser en orangutang sidder ved foden af et træ og slå sig formålsløst på brystet. Ordene har modhagere og sidder fast i brystet på ham som små giftpile. Han sluger en klump. Hendes blik hviler på hans nøgne overkrop, hendes næsebor vibrerer let. Han skal til at åbne sin mund og sige et eller andet, vise kindtænder, et primat i stress og begyndende panik. Heldigvis ringer hendes telefon i køkkenet.
‘DET ER MATHIAS’ siger hun dæmpet ved lyden af ringetonen. Går ud. Finder telefonen. Går tilbage i stuen igen, stadig med den ringende telefon i hånden. Stopper foran ham. Rækker ned med den frie hånd. Rækker ind. Slutter sig om ham.
‘Kan du igen?’ Åndeløst nikker han bekræftende. Hendes øjne ser ind i hans, mens hun fisker ham helt frem og leger med ham. Gør ham halvfed. Slikker på sin håndflade. Kører den over ham. Slikker sin hånd igen. Får sig selv og ham i munden. Han stønner. Genkender den fordærvede liderlighed fra sig selv, som han i et anfald af ridderlighed har troet ikke lå til hende. Klokkespillet fra Mathias’ personlige ringetone er utålmodigt akkompagnement. Underlægningsmusik til scenen i stuen.
HUN GRIBER FAST om ham, spiller ham af med bløde bevægelser, og inden for de næste minutter sker der ting, som han havde forsvoret han nogensinde ville stille op til. Som i aldrig. Og han får hende igen den aften, men hun mere end ham, og det hun gør mod ham, som han fortrænger og bilder sig selv ind ikke er sket, kommer alligevel til at binde bro og i højsommeren vende tifold tilbage igen. Til ham. Og give ham forløsning. Og sætte ham fri. Løse ham fra Marias fortryllelse.
Men, alt det ved han ikke lige nu, for, det leves forlæns, det liv.
Historien fortsætter under reklamen
At han står ved en afgrund og at vandet i Marias bassin er dybt, nærmest bundløst, mørkt og fyldt med understrøm er så småt begyndt at dæmre. At han kan risikere at blive skyllet op på et rev, eller helt og aldeles drukne? Men, det føles bare så godt at stå med sig selv i hendes velplejede hånd. Så godt.
Maria swiper opkaldet frem, sætter telefonen mod øret. Uden at slippe hans køn med sin højre hånd eller hans øjne med sit blik siger hun med en blød, dæmpet & hæs stemme: ‘Hej skat’